Hvis du er bange for at rødme eller blive pinlig berørt, så er der hjælp at hente med en hypnose mp3. Jacob Strachotta har konstrueret en mp3 der hjælper dig med at fjerne de ubevidste koblinger der kan aktivere en højere blodgennemstrømning som følge af, at du bliver påvirket af en situation.

Hypnose mp3

Er en lydfil som guider dig i dyb hypnose, og træner dit unerbevidste sind til at være mere afslappet i de situationer som har kunnet få dig til at rødme. Du kan hente hypnose mod rødmen her.

TÆNK DIG TYND
- MED HYPNOSE

Custume undersøgte om det kunne være rigtigt, at man kan tabe sig med hypnose. Du kan her læse uddrag fra artiklen, hvordan journalisten oplever hypnose og får en mærkelig fornemmelse.

HYPNOSE BEHANDLING

Hvis du bor på fyn, måske Odense, Middelfart, Nyborg – så er der ikke langt til vores hypnose klinik i Svendborg. Du kan booke tid til hypnose i vores online kalender i menuen. Du velkommen til at kommentere indlægget, hvis du har spørgsmål til behandling.

17-årige Harald Hornså frygtede, at hans liv skulle gå helt i stå, da han efter at være rendt ind i en målstolpe endte i kørestol.

Han havde særdeles smertefulde kramper, talrige sygehusindlæggelser og decideret lammelse, men nu ser det hele ud til at være overvundet.

Behandlingen

Harald fik en hypnose behandling af 1 time og 45 minutters varighed, og bagefter var den psykologiske blokering i centralnervesystemet fjernet.

Læs hele artiklen fra Horsens Folkeblad

Hypnotisøren

Det var Bent Thorning fra Odder som er uddannet på Institut for Avanceret Hypnose i 2007, som udførte behandlingen af Harald.

Link til hypnotisøren Bent Thorning

Hypnose imod kroniske smerter , smerter under/efter kirurgi eller tandsmerter

Kæmper du med kroniske smerter ?
Har du smerter efter operation, der ikke vil gå væk?
Er din læge ude af stand til at behandle dine kroniske smerter?
Holder dine tandsmerter dig vågen om natten?

Hypnose kan være en redningskrans , hvis du kæmper mod smerte .
Hjernen forstår at stoppe den onde cirkel af smerte, der er i din krop og dit sind. Hypnose kan lære din hjerne, hvordan man slukker for smerten, og også at lindre de fornemmelser, som er et resultat af traume (fysisk eller følelsesmæssig), der får en smerte til at fortsætte.

Hypnose bruges til at udføre kirurgi uden bedøvelse. Patienter kan faktisk få foretaget operationer uden smerter – og uden brug af bedøvelse! Tandlæger bruge hypnose, når en patient har behov for en operation men ikke kan tåle anæstesi.

Smerter er ofte mystiske og vanskelige at behandle.
Hvis du har brug for en hurtig løsning, kan hypnose være svaret.

Hvorfor virker hypnoterapi så godt på smertekontrol?
Når en skade eller operation skaber smerte, skyldes nogle af smerterne traumerne til det skadede organ, der er blevet kodet ind i hjernen. Selv om smerten er en meget reel fysisk størrelse, er hjernen ofte årsag til smerte. Din hjerne fortsætter med at reagere på stress eller begivenheder i dit liv og tænder for smerte reaktionen.

Smerte ved kirurgi er et traume. Frygten for kirurgien, stress på kroppen under operationen, ubehag bagefter … Alt dette skaber stærke og undertiden gentagne loops i hjernen. Dette kan gøre, at smerten fortsætter længe efter at de fysiske symptomer bør være væk.

Smerte kan være et middel til at få goder – som en sekundær gevinst. Sekundær gevinst er en anden meget reel årsag til smerte.
Mange gange, især da vi var unge, lærte vores sind, at det at have smerte kan give os en fordel. Selv som voksne, hvor vi logisk forstår det, og vi ved, hvad gavn vi kan få fra smerte, er vi ikke i stand til at stoppe smerten og standse mønsteret.

Hvorfor tillader vi det at fortsætte?

Fordelen, det underbevidste sind forsøger at opnå, er tilfredsstillelsen af et meget gammelt behov. Kærlighed, velvære, opmærksomhed, fritagelse for ansvar eller arbejde – disse fordele er normalt skjult fra os.
Når du afdækker den sekundære gevinst, vil smerten ofte aftage. Hypnose kan hjælpe dig til at afdække dette.

Fornuften og logikken står magtesløs over for fly- og højdeskræk. For har man først fået skrækken ind i sit liv, kan hverken logikken eller fornuften stille noget op.
Man kan nok så mange gange sige til sig selv, at man bare skal være tryg, for broer, stier og fly falder jo ikke bare ned. Piloterne og ingeniørerne kan deres kram. Helt sikkert. Og man kan sige til sig selv, at fly er langt mere sikre end biler og cykler.
Uanset hvad man siger, hjælper det ikke. Er følelsen der, lytter den ikke til fornuften.
Måske fordi, at man logisk set ikke helt kan afvise enhver risiko.
Problemet er bare, at det kan den aldrig. Hvis man vil se det på den måde, lever vi i fare, uanset hvor vi er.

Ikke logisk

Så at kurere fly- og højdeskræk handler ikke om logik og fornuft. Det handler om at (gen-)vinde evnen til at leve livet og at overvinde den risiko, vi ved der er.
Her ligger nøglen til en effektiv hypnoterapeutisk behandling af højde- og flyskræk.
Behandlingen sigter mod to mål: Først at finde ind til og neutralisere de negative følelser, klienten knytter til højder eller det at flyve. Og dernæst handler det om i hypnose at lade klienten lære sig selv at have tillid til sine egne beslutninger om at flyve eller at gå op i højder.
Og i hypnose er det let for klienten at opdage, at han masser af gange i løbet af en dag gør noget, selv om det indebærer en vis risiko. Han drikker en kop kaffe. Han cykler på arbejde. Han lufter hunden. Han åbner de breve, der kommer.
Der er masser af ting, vi kunne være bange for, hvis vi ville, og hvis logikken og fornuften var det eneste vi havde. Men angsten begrænser vores liv.
Det afgørende er derfor at genfinde og styrke vores evne til at have tillid til det, vi gør.
I hypnose oplever klienten, hvordan evnen til at have tillid vokser, og hypnoterapeuten hjælper klienten med at bruge den evne, de i forvejen har , til også at være tryg ved højder og fly.

Læs også om fødselshypnose fra pressen.

– er det ikke bare et smart ord, som dækker, at man bruger hypnose til behandling og ikke som underholdning (showhypnose)?
Både jo og næh.
Terapi betyder behandling, så i den forstand betyder hypnoterapi bare behandling med og i hypnose. Men begrebet rummer noget mere – det har en egentlig betydning, som adskille hypnoterapi fra almindelig hypnose.
I almindelig hypnose bringer hypnotisører sin klient i trance, og når klienten befinder sig i den afslappede og fleksible tilstand, som trancen er, giver hypnotisøren sin klient en række suggestioner. En suggestion er et forslag. Hypnotisøren foreslår altså klienten at han eller hun skal opføre sig på en bestemt måde (“Og hver gang du ser en ryge eller på anden måde bliver mindet om din gamle vane, kommer du straks til at tænke på alle de fordele, det giver dig, at du nu er røgfri” eller “Og hver gang du er i en situation som tidligere fik dig til at spise, vil du spørge dig selv “Er jeg virkelig sulten lige nu?” ), føle noget bestemt (“Og når du sætter dig ind i flyet og spænder sikkerhedsselen, føler du dig tryg og sikker”) eller forestille sig noget bestemt (“Og så snart du mærker, at en ny ve er på vej, forestiller du dig veen som en behagelig bølge, som vokser, som skyller ind over din krop, og som forsvinder igen”).
Hvis trancen er dyb nok, og hvis klienten er indstillet på at blive røgfri, holde op med at overspise, slippe sin flyskæk og så videre, så virker suggestionerne. For vores adfærd, vores følelser og tanker styres af vores forestillinger, og hvis forestillingen er stærk nok, bestemmer den vores virkelighed.
En hypnoterapeut arbejder også med suggestioner. Men hypnoterapeuten bruger også hypnosen til at forløse det behov, som ligger under klientens problem.
For der er en god grund til at klienten ryger, overspiser eller er bange for at flyve. Under problemet ligger et behov – et behov for tryghed, for fællesskab, for anerkendelse, for afslapning, for belønning – og det er det behov, som hypnoterapien fokuserer på.
Så en hypnoterapeut bringer sin klient i trance, og når klienten er afslappet og fleksibel, bruger hypnoterapeuten traditionelle terapeutiske teknikker til 1) at forstå klientens egentlige problem; 2) at indkredse det behov, som ligger bag det; og 3) at lære klientens ubevidste sind, hvordan det tilfredsstiller behovet på en anden og bedre måde.
I trance lærer klienten, hvordan man slapper af uden at tænde en cigaret, i trance går det op for klienten, at man kan være god ved sig selv uden at spise og så videre.
Når behovet er tilfredsstillet, bruger hypnoterapeuten suggestioner for at styre og stabilisere klientens nye adfærd – på helt samme måde som hypnotisøren gør det.
Så en hypnotisør bilder sin klient ind, at problemet er forsvundet. En hypnoterapeut fjerne det behov, som giver problemet, og forklarer så klienten, at problemet er forsvundet.
Det er same, same – but different.

Dybest set kan de fleste rygere ikke lide at ryge.

Jeg mener: De kan i virkeligheden ikke lide at ryge. Det er ikke rygningen som sådan, der får dem til købe cigaretterne og til at tænde dem, for i virkeligheden smager smøgerne sjældent godt, og de lugter heller ikke godt.

Nej, rygerne ryger af en helt anden grund: De ryger, fordi det føles godt at ryge. Det giver dem en god fornemmelse. En fornemmelse af tryghed. Af at være god ved dig selv. Af at høre til, være en del af gruppen. Af afslapning og ro. Af afveksling. Af at være sej – jeg ved ikke præcist, hvad det er, det giver den enkelte ryger at ryge, men på et eller andet tidspunkt i deres liv har de lært sig selv, at rygning giver dem noget, som er vigtigt for dem, og som de ikke troede, at de kunne opnå på andre måder. Gode følelser, gode fornemmelse – jeg ved ikke præcist, hvad det er, men jeg ved, at det er blevet en vane, som minder rygerne om de gode forestillinger, de en gang knyttede til rygningen. 

Sådan er det med rygning, og sådan er det med de fleste vaner. Vi gør ikke det, vi gør, for vanens egen skyld, men fordi vi har fået det, vi gør, forbundet med nogle positive følelser og forestillinger.

Og netop derfor virker hypnose så godt. Hypnose arbejder med følelser og forestillinger. I hypnose er det let at danne og forandre følelser og forestillinger, så i hypnosen frigør man de positive følelser fra cigaretterne, så rygeren ikke længere har lyst til at ryge. Når cigaretten bare er en cigaret, når rygningen kun giver røg, smag og duft, vil de færreste tænde den. Samtidig bliver rygeren under hypnosen opmærksom på, hvordan det er muligt at opnå og opleve de samme gode følelser og fornemmelser uden at ryge. Under hypnosen lærer rygerne at opnå de fordele, rygningen gav, på andre måder, og derfor savner de ikke noget.

Afhængigt af situationen kan det også være en god ide at træne adfærdsændring i hypnose. Det vil sige, at man øver sig i at gøre noget andet end at tænde en smøg, når man lige pludselig kommer i en situation, hvor man er vant til at ryge. Rygerne vænner sig til ikke at tænke på cigaretter, når de bliver rastløse.

Man vænner sit sind til at opføre sig som en ikke-ryger, og det gør det meget lettere at være røgfri.

Flow og præstation
Når du går til eksamen (eller hvis du skal til en jobsamtale eller en konkurrence for den sags skyld), skal du gerne befinde dig i det, som kaldes dit flowbælte.
Flowbæltet blev første gang beskrevet af den ungarsk-amerikanske psykolog Mihaly Csikszentmihalyi (f. 1934). Han fandt ud af, at vi har det allerbedst og vi klarer os allerbedst, når den udfordring, vi står over for, svarer til de evner vi har. Når vi ved, at vi kan løse opgaven, men vi skal stramme os an for at gøre det, så ændrer vi os fysisk og psykisk. Kroppen pumper en masse stoffer (dopamin, endorfin, adrenalin mv.) ud i systemet, stoffer som speeder hele systemet op: Vi reagerer hurtigere, vi ser situati-onen klarere, vi husker bedre og så videre (http://en.wikipedia.org/wiki/Mihaly_Csikszentmihalyi).
Så det er vigtigt, at du er spændt, når du skal til eksamen. Hvis du ikke er spændt, får du ingen stoffer, og så klarer du dig dårligere, end du kunne.
Omvendt må du ikke være for spændt. Hvis du oplever situa-tionen som skræmmende, går kroppen i forsvar, og i stedet for at støtte dig med gode stoffer, oplever du stress og angst.

Forestillingen skaber angst
Sådan har mange mennesker det med eksamen. De frygter eksa-menssituationen så meget, at skrækken i sig selv forringer deres mulighed for at klare sig godt ved det grønne bord.
De kan være dygtige, de kan forberede sig godt, de kan tage gode noter – men det nytter intet, for når det virkelig gælder, går de helt i baglås.
Angstens omfang varierer fra person til person. Nogle får hjertebanken og kan ikke sove natten før, så de slæber sig hen til eksamenslokalet fuldkommen udmattede og trætte. Andre bliver så bange, at klappen går ned, og selv om de har læst på lektionerne og ved alt det, læreren spørger om, husker de intet af det i situationen. Andre frygter situationen så meget, at de intet kan sige, når de sid-der inden ved bordet. De mister stemmen. Eller måske bliver de syge inden eksamen, eller de glemmer tidspunktet.
En klient, jeg behandlede, var så bange for at gå til skriftlig eksamen, at han ikke kunne læse, hvad der stod på opgaverne – ja, nogle gange kunne han ikke engang se de papirer, som lå lige foran ham.
Det var en ung fyr, han var godt begavet og havde fine øjne – men han kunne ikke se opgaverne, når han skulle til eksamen.

Forestillingen skaber problemet
Det kan være svært for andre at forstå, at man kan være så bange for at gå til eksamen, så man mister evnen til at huske, til at læse eller til at se. Men for den, som oplever det, er det helt reelt. For dem er det virkeligheden, og det kan være et kæmpeproblem.
Samtidig er det vigtigt at huske, at det ikke er et reelt pro-blem. Jo, det opleves som et reelt problem for den, som slås med det, men i virkeligheden er det forestillingen om eksamen, de er bange for.
Den, der lider af eksamensskræk, gør sig nogle forestillinger om det at gå til eksamen – forestillinger, som virker så skræmmen-de, at hele systemet lukker ned.
Hvorfor? Hvorfor opstår de forestillinger?
Det varierer fra person til person, og det behøver ikke at have noget med eksamen at gøre. Problemet kan komme til udtryk som eksamensskræk, selv om det opstod et helt andet sted.

Hypnose ændrer følelserne
Men – og det er den gode nyhed – fordi forestillingerne skaber problemet, kan hypnose løse det.
Noget af det, hypnosen er bedst til, er at ændre forestillinger og de følelser, vi knytter til dem.
Populært sagt kan man sige, at den, der lider af eksamens-skræk, har hypnotiseret sig selv ind i en forestilling, som hæmmer og blokkerer. Opgaven for hypnoterapeuten bliver derfor at erstatte den gamle forestilling om eksamen med en, som giver klienten mu-lighed for at vise sig selv fra sin bedste og mest naturlige side.
Det lyder let. Og det er det normalt også.
Blandt andet fordi de fleste, der er bange for at gå til eksa-men, et eller andet sted i deres liv har et område, hvor de er glade for at vise deres kunnen.
Måske står de rigtig godt på ski, og de elsker at konkurrerer med vennerne om, hvem der kommer hurtigst og mest elegant ned af løjperne. Måske arbejder de med noget, som de stolt og gerne viser frem.
Og når man har nogle gode evner på et område i sit liv, over-fører man dem forholdsvis let til et andet område. Så skal man ikke lære noget helt nyt. Man skal bare lære at bruge det, man kender i forvejen, på en ny måde.
At lære dig det, det er hypnotisørens opgave. Hypnotisørens eksamensopgave.