Dybest set kan de fleste rygere ikke lide at ryge.

Jeg mener: De kan i virkeligheden ikke lide at ryge. Det er ikke rygningen som sådan, der får dem til købe cigaretterne og til at tænde dem, for i virkeligheden smager smøgerne sjældent godt, og de lugter heller ikke godt.

Nej, rygerne ryger af en helt anden grund: De ryger, fordi det føles godt at ryge. Det giver dem en god fornemmelse. En fornemmelse af tryghed. Af at være god ved dig selv. Af at høre til, være en del af gruppen. Af afslapning og ro. Af afveksling. Af at være sej – jeg ved ikke præcist, hvad det er, det giver den enkelte ryger at ryge, men på et eller andet tidspunkt i deres liv har de lært sig selv, at rygning giver dem noget, som er vigtigt for dem, og som de ikke troede, at de kunne opnå på andre måder. Gode følelser, gode fornemmelse – jeg ved ikke præcist, hvad det er, men jeg ved, at det er blevet en vane, som minder rygerne om de gode forestillinger, de en gang knyttede til rygningen. 

Sådan er det med rygning, og sådan er det med de fleste vaner. Vi gør ikke det, vi gør, for vanens egen skyld, men fordi vi har fået det, vi gør, forbundet med nogle positive følelser og forestillinger.

Og netop derfor virker hypnose så godt. Hypnose arbejder med følelser og forestillinger. I hypnose er det let at danne og forandre følelser og forestillinger, så i hypnosen frigør man de positive følelser fra cigaretterne, så rygeren ikke længere har lyst til at ryge. Når cigaretten bare er en cigaret, når rygningen kun giver røg, smag og duft, vil de færreste tænde den. Samtidig bliver rygeren under hypnosen opmærksom på, hvordan det er muligt at opnå og opleve de samme gode følelser og fornemmelser uden at ryge. Under hypnosen lærer rygerne at opnå de fordele, rygningen gav, på andre måder, og derfor savner de ikke noget.

Afhængigt af situationen kan det også være en god ide at træne adfærdsændring i hypnose. Det vil sige, at man øver sig i at gøre noget andet end at tænde en smøg, når man lige pludselig kommer i en situation, hvor man er vant til at ryge. Rygerne vænner sig til ikke at tænke på cigaretter, når de bliver rastløse.

Man vænner sit sind til at opføre sig som en ikke-ryger, og det gør det meget lettere at være røgfri.