Flow og præstation
Når du går til eksamen (eller hvis du skal til en jobsamtale eller en konkurrence for den sags skyld), skal du gerne befinde dig i det, som kaldes dit flowbælte.
Flowbæltet blev første gang beskrevet af den ungarsk-amerikanske psykolog Mihaly Csikszentmihalyi (f. 1934). Han fandt ud af, at vi har det allerbedst og vi klarer os allerbedst, når den udfordring, vi står over for, svarer til de evner vi har. Når vi ved, at vi kan løse opgaven, men vi skal stramme os an for at gøre det, så ændrer vi os fysisk og psykisk. Kroppen pumper en masse stoffer (dopamin, endorfin, adrenalin mv.) ud i systemet, stoffer som speeder hele systemet op: Vi reagerer hurtigere, vi ser situati-onen klarere, vi husker bedre og så videre (http://en.wikipedia.org/wiki/Mihaly_Csikszentmihalyi).
Så det er vigtigt, at du er spændt, når du skal til eksamen. Hvis du ikke er spændt, får du ingen stoffer, og så klarer du dig dårligere, end du kunne.
Omvendt må du ikke være for spændt. Hvis du oplever situa-tionen som skræmmende, går kroppen i forsvar, og i stedet for at støtte dig med gode stoffer, oplever du stress og angst.

Forestillingen skaber angst
Sådan har mange mennesker det med eksamen. De frygter eksa-menssituationen så meget, at skrækken i sig selv forringer deres mulighed for at klare sig godt ved det grønne bord.
De kan være dygtige, de kan forberede sig godt, de kan tage gode noter – men det nytter intet, for når det virkelig gælder, går de helt i baglås.
Angstens omfang varierer fra person til person. Nogle får hjertebanken og kan ikke sove natten før, så de slæber sig hen til eksamenslokalet fuldkommen udmattede og trætte. Andre bliver så bange, at klappen går ned, og selv om de har læst på lektionerne og ved alt det, læreren spørger om, husker de intet af det i situationen. Andre frygter situationen så meget, at de intet kan sige, når de sid-der inden ved bordet. De mister stemmen. Eller måske bliver de syge inden eksamen, eller de glemmer tidspunktet.
En klient, jeg behandlede, var så bange for at gå til skriftlig eksamen, at han ikke kunne læse, hvad der stod på opgaverne – ja, nogle gange kunne han ikke engang se de papirer, som lå lige foran ham.
Det var en ung fyr, han var godt begavet og havde fine øjne – men han kunne ikke se opgaverne, når han skulle til eksamen.

Forestillingen skaber problemet
Det kan være svært for andre at forstå, at man kan være så bange for at gå til eksamen, så man mister evnen til at huske, til at læse eller til at se. Men for den, som oplever det, er det helt reelt. For dem er det virkeligheden, og det kan være et kæmpeproblem.
Samtidig er det vigtigt at huske, at det ikke er et reelt pro-blem. Jo, det opleves som et reelt problem for den, som slås med det, men i virkeligheden er det forestillingen om eksamen, de er bange for.
Den, der lider af eksamensskræk, gør sig nogle forestillinger om det at gå til eksamen – forestillinger, som virker så skræmmen-de, at hele systemet lukker ned.
Hvorfor? Hvorfor opstår de forestillinger?
Det varierer fra person til person, og det behøver ikke at have noget med eksamen at gøre. Problemet kan komme til udtryk som eksamensskræk, selv om det opstod et helt andet sted.

Hypnose ændrer følelserne
Men – og det er den gode nyhed – fordi forestillingerne skaber problemet, kan hypnose løse det.
Noget af det, hypnosen er bedst til, er at ændre forestillinger og de følelser, vi knytter til dem.
Populært sagt kan man sige, at den, der lider af eksamens-skræk, har hypnotiseret sig selv ind i en forestilling, som hæmmer og blokkerer. Opgaven for hypnoterapeuten bliver derfor at erstatte den gamle forestilling om eksamen med en, som giver klienten mu-lighed for at vise sig selv fra sin bedste og mest naturlige side.
Det lyder let. Og det er det normalt også.
Blandt andet fordi de fleste, der er bange for at gå til eksa-men, et eller andet sted i deres liv har et område, hvor de er glade for at vise deres kunnen.
Måske står de rigtig godt på ski, og de elsker at konkurrerer med vennerne om, hvem der kommer hurtigst og mest elegant ned af løjperne. Måske arbejder de med noget, som de stolt og gerne viser frem.
Og når man har nogle gode evner på et område i sit liv, over-fører man dem forholdsvis let til et andet område. Så skal man ikke lære noget helt nyt. Man skal bare lære at bruge det, man kender i forvejen, på en ny måde.
At lære dig det, det er hypnotisørens opgave. Hypnotisørens eksamensopgave.