Fornuften og logikken står magtesløs over for fly- og højdeskræk. For har man først fået skrækken ind i sit liv, kan hverken logikken eller fornuften stille noget op.
Man kan nok så mange gange sige til sig selv, at man bare skal være tryg, for broer, stier og fly falder jo ikke bare ned. Piloterne og ingeniørerne kan deres kram. Helt sikkert. Og man kan sige til sig selv, at fly er langt mere sikre end biler og cykler.
Uanset hvad man siger, hjælper det ikke. Er følelsen der, lytter den ikke til fornuften.
Måske fordi, at man logisk set ikke helt kan afvise enhver risiko.
Problemet er bare, at det kan den aldrig. Hvis man vil se det på den måde, lever vi i fare, uanset hvor vi er.

Ikke logisk

Så at kurere fly- og højdeskræk handler ikke om logik og fornuft. Det handler om at (gen-)vinde evnen til at leve livet og at overvinde den risiko, vi ved der er.
Her ligger nøglen til en effektiv hypnoterapeutisk behandling af højde- og flyskræk.
Behandlingen sigter mod to mål: Først at finde ind til og neutralisere de negative følelser, klienten knytter til højder eller det at flyve. Og dernæst handler det om i hypnose at lade klienten lære sig selv at have tillid til sine egne beslutninger om at flyve eller at gå op i højder.
Og i hypnose er det let for klienten at opdage, at han masser af gange i løbet af en dag gør noget, selv om det indebærer en vis risiko. Han drikker en kop kaffe. Han cykler på arbejde. Han lufter hunden. Han åbner de breve, der kommer.
Der er masser af ting, vi kunne være bange for, hvis vi ville, og hvis logikken og fornuften var det eneste vi havde. Men angsten begrænser vores liv.
Det afgørende er derfor at genfinde og styrke vores evne til at have tillid til det, vi gør.
I hypnose oplever klienten, hvordan evnen til at have tillid vokser, og hypnoterapeuten hjælper klienten med at bruge den evne, de i forvejen har , til også at være tryg ved højder og fly.

Men, kan det virkelig passe. Kan det passe at vi gør ting uden at overveje dem på et eller andet plan. Det kan jo ikke være noget andet, som har presset os til at gøre noget. Mennesket gør vel kun det som mennesket vil. Selv hvis noget eksternt eller ydre sker, så betyder det jo ikke at vi skal reagere. Men, nogle gange gør vi det, hvorfor? Hvordan kan det være, at selvom du inde i dig selv ikke ønsker at gøre noget, så gør du det alligevel. Og nogle gange uden at tænke, og ofte uden at kunne huske at du bagefter havde gjort det. Du kan endda være overrasket når, andre siger til dig – “Kan du ikke huske du gjorde det?”.

Hvis du kender det, og det ikke er fordi du har været beruset, men det blot er sket i din daglige dag. Så kan det være du har været udsat for den Indre Dom mer som Jacob Strachotta kalder det. Det indre dommer, er et regelsæt som ligger i dit underbevidste sind og som bestemmer, hvad du gør og ikke gør. Hvad du må og ikke må, hvad du kan og ikke kan, hvad du ser og ikke ser, hvad du hører og ikke hører. Den indre dom mer er konstant opmærksom på alt som du foretager dig, og reagerer lynhurtigt og automatisk med at vurdere en situation, FØR du bliver bevidst opmærksom på det. Den indre dom mer kan slette ting, forvrænge og forvride situationer, så du oplever dem anderledes end de i virkeligheden er.

Hvor kommer den indre dommer fra, og hvordan kan du justere på den dom, hvis du ikke er tilfreds med de situationer den har dømt udfaldet af?

Den indre dommer er et produkt af din erfaring. Men ikke kun almindelig erfaring, det er den del af erfaringen som har følelsesmæssig værdi. Altså, træffer dommeren beslutninger på baggrund af følelser og ikke logik. Så selvom en situation logisk skulle være håndteret anderledes, så kan den følelsesmæssige indgriben fuldstændig ændre udfaldet af situationen. Så for at påvirke den indre dom mer skal du altså overbevise den del af dig selv, om at de følelser som kommer i beslutningsfasen ikke er rigtige.

Meget ofte kommer de følelser fra tidlige oplevelser gennem livet, hvor din erfaringen ikke var så stor, og du dermed ikke vidste om det som skete i situationen var noget som du skulle afvise eller gemme. Oftest kommer vi til at gemme ting, hvor vi ikke har nogen tidligere erfaring. Og det er de ting som den indre dom mer bruger når beslutninger træffes ubevidst før du når at reagere.

Det er heldigvis enkelt, at ændre de følelser, når du først ved at det er dem du skal fokusere på. Så, hvis du har været offer for den indre dommer, og oplever du har truffet en forkert beslutning. Så, mærk den følelse du har på tidspunktet. Luk øjnene et øjeblik, gør dig selv lille, gå tilbage i tiden, inde i dig selv, til en tidligere situation, hvor den følelse også var tilstede. Langt tilbage. Så langt tilbage du kan komme. Og når du rammer et sted hvor den bliver kraftigere, så er du det rigtige sted.

Giv nu dig selv lov til at rumme den følelse, giv den plads og fokuser på den situation der hører til følelsen. Gå igennem den situation, flere gange, frem og tilbage – fra start til slut – indtil du forstår den situation og ikke er bange for den mere. Når du har gjort det, og den situation ikke mere giver dig problem-følelsen, så har du elimineret den indre dom på den følelse. Så vil du hurtigt opdage, at du reagerer anderledes i mange situationer.

Jeg ønsker dig god fornøjelse med øvelsen og håber det gav dig inspiration og eftertanke. Vi har også udviklet produkter – selvhypnose mp3 som gør at du bliver guidet til denne proces.

Du kender sikkert en Dom Perignon, der er en rigtig god vin. Dom Perignon er den som oftest bliver brugt på film, når nogen skal virkelig spendere på en fin restaurant. Indenfor hypnose har vi også en Dom Perignon. Hypnosens Dom Perignon er fødselshypnose som er udviklet af Hypnotisør Jacob Strachotta. Jacob Strachotta har brugt mange år, på at undersøge og afdække hvad der sker når en gravid kvinde nærmer sig fødslen. Ja, for de fleste sker der allerede meget i det øjeblik at de ved graviditeten er sikker.

I det øjeblik ved kvinden, at hun på et tidspunkt skal føde. Det er uundgåeligt, at fødslen vil komme. Det er en af de ting, der ikke kan springes over. Det vil samtidigt helt uungåeligt skabe nogle tanker omkring den forestående fødsel. Som eks. Hvordan bliver fødslen, er det smertefuldt, hvad har jeg hørt og set om fødsler, jeg må læse mere om fødsler, er jeg nu også klar til at føde, kan jeg blive en god mor osv. osv.

Problemet med mange af de tanker jeg har listet ovenfor, er at de samtidig indeholder følelser, følelser om frygt, ubehag, selvværd, uro og andet som kan opstå. Det er ikke alle der har det sådan, nogle gravide får slet ikke de tanker. Men, mange gravide får de tanker, især hvis det er første gang, hvor det er umuligt at vide hvordan det kommer til at gå.

Når de følelser er i kroppen, kan det være svært, at glæde sig til fødslen. Det kan også være en udfordring, at vide hvordan man skal forholde sig til sin graviditet og måske man ikke når at nyde graviditeten. Når fødslen så nærmer sig, kan alle de følelser give spændinger i kroppen, ja for nogle kan kroppen ligefrem stritte imod fødslen fordi kvinden er bange for ikke, at kunne gennemføre det, eller bliver bange for ikke at være en god nok mor eller tænker på fødslen som et helvede af smerte.

Det er ikke så godt, hvis det sker. Livmoderen er en stor muskel, og muskler har det med at trække sig sammen når der er spændinger i kroppen. En sådan sammentrækningen ødelægger de naturlige rytmiske bevægelser i livmoderen og bringer kvinden ud af focus og så bliver hendes tanker netop en selvopfyldende profeti. Man får hvad man tænker.

Men, alt dette kan undgåes med hypnosens Dom Perignon som beskrevet af Jacob Strachotta er det en fødsel uden ubehag og for nogle med absolut ingen smerter.
Du vil være fuldt tilstede under din fødsel og høre, registrere alt som sker, mens din krop er i absolut ro og balance. Mens, du har dejlige billeder og forestillinger i sindet som skaber endnu mere ro i kroppen, og gør din fødsel til en naturlig fødsel.

Fødselshypnose virker ved, at din frygt, uanset hvad den måtte være, bliver afhypnotiseret eller fjernet. Alle de ubehagelige tanker bliver simpelthen slettet fra dit sind, så du kan gå din fødsel i møde på en utrolig dejlig og behagelig vis. Men, det er ikke det eneste. Fødselshypnose viser dig også hvordan din partner kan deltage aktivt i fødslen og hjælpe dig med, at komme ind i den behagelige tilstand. I bliver et slags team, hvor det ikke kun er kvindens projekt, men en fælles god oplevelse, hvor begge parter deltager.

Fødselshypnose vinder i disse dage utrolig meget terræn, ligesom akupunktur kom ind på hospitalerne er der nu igangsat et forskningsforsøg på Skejby sygehus med 900 kvinder der skal have fødselshypnose, ligesom at Herlev udførte et pilot projekt på fødselshypnose.

Vi er glade for, at kunne bidrage til fødselshypnosens udbredelse i Danmark, og har udover vores kurser i fødselshypnose også online fødselshypnose som forberedelse til den gravide kvinde og hendes mand. I sandhed Fødselshypnose er som Jacob Strachotta siger, Hypnosens Dom Perignon.
Der er kun godt, at sige om dette naturlige redskab. En fødsel er ikke et problem, en fødsel er det mest naturlige og vigtigste for alle mennesker i verden.

Læs også om fødselshypnose fra pressen.

– er det ikke bare et smart ord, som dækker, at man bruger hypnose til behandling og ikke som underholdning (showhypnose)?
Både jo og næh.
Terapi betyder behandling, så i den forstand betyder hypnoterapi bare behandling med og i hypnose. Men begrebet rummer noget mere – det har en egentlig betydning, som adskille hypnoterapi fra almindelig hypnose.
I almindelig hypnose bringer hypnotisører sin klient i trance, og når klienten befinder sig i den afslappede og fleksible tilstand, som trancen er, giver hypnotisøren sin klient en række suggestioner. En suggestion er et forslag. Hypnotisøren foreslår altså klienten at han eller hun skal opføre sig på en bestemt måde (“Og hver gang du ser en ryge eller på anden måde bliver mindet om din gamle vane, kommer du straks til at tænke på alle de fordele, det giver dig, at du nu er røgfri” eller “Og hver gang du er i en situation som tidligere fik dig til at spise, vil du spørge dig selv “Er jeg virkelig sulten lige nu?” ), føle noget bestemt (“Og når du sætter dig ind i flyet og spænder sikkerhedsselen, føler du dig tryg og sikker”) eller forestille sig noget bestemt (“Og så snart du mærker, at en ny ve er på vej, forestiller du dig veen som en behagelig bølge, som vokser, som skyller ind over din krop, og som forsvinder igen”).
Hvis trancen er dyb nok, og hvis klienten er indstillet på at blive røgfri, holde op med at overspise, slippe sin flyskæk og så videre, så virker suggestionerne. For vores adfærd, vores følelser og tanker styres af vores forestillinger, og hvis forestillingen er stærk nok, bestemmer den vores virkelighed.
En hypnoterapeut arbejder også med suggestioner. Men hypnoterapeuten bruger også hypnosen til at forløse det behov, som ligger under klientens problem.
For der er en god grund til at klienten ryger, overspiser eller er bange for at flyve. Under problemet ligger et behov – et behov for tryghed, for fællesskab, for anerkendelse, for afslapning, for belønning – og det er det behov, som hypnoterapien fokuserer på.
Så en hypnoterapeut bringer sin klient i trance, og når klienten er afslappet og fleksibel, bruger hypnoterapeuten traditionelle terapeutiske teknikker til 1) at forstå klientens egentlige problem; 2) at indkredse det behov, som ligger bag det; og 3) at lære klientens ubevidste sind, hvordan det tilfredsstiller behovet på en anden og bedre måde.
I trance lærer klienten, hvordan man slapper af uden at tænde en cigaret, i trance går det op for klienten, at man kan være god ved sig selv uden at spise og så videre.
Når behovet er tilfredsstillet, bruger hypnoterapeuten suggestioner for at styre og stabilisere klientens nye adfærd – på helt samme måde som hypnotisøren gør det.
Så en hypnotisør bilder sin klient ind, at problemet er forsvundet. En hypnoterapeut fjerne det behov, som giver problemet, og forklarer så klienten, at problemet er forsvundet.
Det er same, same – but different.

Dybest set kan de fleste rygere ikke lide at ryge.

Jeg mener: De kan i virkeligheden ikke lide at ryge. Det er ikke rygningen som sådan, der får dem til købe cigaretterne og til at tænde dem, for i virkeligheden smager smøgerne sjældent godt, og de lugter heller ikke godt.

Nej, rygerne ryger af en helt anden grund: De ryger, fordi det føles godt at ryge. Det giver dem en god fornemmelse. En fornemmelse af tryghed. Af at være god ved dig selv. Af at høre til, være en del af gruppen. Af afslapning og ro. Af afveksling. Af at være sej – jeg ved ikke præcist, hvad det er, det giver den enkelte ryger at ryge, men på et eller andet tidspunkt i deres liv har de lært sig selv, at rygning giver dem noget, som er vigtigt for dem, og som de ikke troede, at de kunne opnå på andre måder. Gode følelser, gode fornemmelse – jeg ved ikke præcist, hvad det er, men jeg ved, at det er blevet en vane, som minder rygerne om de gode forestillinger, de en gang knyttede til rygningen. 

Sådan er det med rygning, og sådan er det med de fleste vaner. Vi gør ikke det, vi gør, for vanens egen skyld, men fordi vi har fået det, vi gør, forbundet med nogle positive følelser og forestillinger.

Og netop derfor virker hypnose så godt. Hypnose arbejder med følelser og forestillinger. I hypnose er det let at danne og forandre følelser og forestillinger, så i hypnosen frigør man de positive følelser fra cigaretterne, så rygeren ikke længere har lyst til at ryge. Når cigaretten bare er en cigaret, når rygningen kun giver røg, smag og duft, vil de færreste tænde den. Samtidig bliver rygeren under hypnosen opmærksom på, hvordan det er muligt at opnå og opleve de samme gode følelser og fornemmelser uden at ryge. Under hypnosen lærer rygerne at opnå de fordele, rygningen gav, på andre måder, og derfor savner de ikke noget.

Afhængigt af situationen kan det også være en god ide at træne adfærdsændring i hypnose. Det vil sige, at man øver sig i at gøre noget andet end at tænde en smøg, når man lige pludselig kommer i en situation, hvor man er vant til at ryge. Rygerne vænner sig til ikke at tænke på cigaretter, når de bliver rastløse.

Man vænner sit sind til at opføre sig som en ikke-ryger, og det gør det meget lettere at være røgfri.

Flow og præstation
Når du går til eksamen (eller hvis du skal til en jobsamtale eller en konkurrence for den sags skyld), skal du gerne befinde dig i det, som kaldes dit flowbælte.
Flowbæltet blev første gang beskrevet af den ungarsk-amerikanske psykolog Mihaly Csikszentmihalyi (f. 1934). Han fandt ud af, at vi har det allerbedst og vi klarer os allerbedst, når den udfordring, vi står over for, svarer til de evner vi har. Når vi ved, at vi kan løse opgaven, men vi skal stramme os an for at gøre det, så ændrer vi os fysisk og psykisk. Kroppen pumper en masse stoffer (dopamin, endorfin, adrenalin mv.) ud i systemet, stoffer som speeder hele systemet op: Vi reagerer hurtigere, vi ser situati-onen klarere, vi husker bedre og så videre (http://en.wikipedia.org/wiki/Mihaly_Csikszentmihalyi).
Så det er vigtigt, at du er spændt, når du skal til eksamen. Hvis du ikke er spændt, får du ingen stoffer, og så klarer du dig dårligere, end du kunne.
Omvendt må du ikke være for spændt. Hvis du oplever situa-tionen som skræmmende, går kroppen i forsvar, og i stedet for at støtte dig med gode stoffer, oplever du stress og angst.

Forestillingen skaber angst
Sådan har mange mennesker det med eksamen. De frygter eksa-menssituationen så meget, at skrækken i sig selv forringer deres mulighed for at klare sig godt ved det grønne bord.
De kan være dygtige, de kan forberede sig godt, de kan tage gode noter – men det nytter intet, for når det virkelig gælder, går de helt i baglås.
Angstens omfang varierer fra person til person. Nogle får hjertebanken og kan ikke sove natten før, så de slæber sig hen til eksamenslokalet fuldkommen udmattede og trætte. Andre bliver så bange, at klappen går ned, og selv om de har læst på lektionerne og ved alt det, læreren spørger om, husker de intet af det i situationen. Andre frygter situationen så meget, at de intet kan sige, når de sid-der inden ved bordet. De mister stemmen. Eller måske bliver de syge inden eksamen, eller de glemmer tidspunktet.
En klient, jeg behandlede, var så bange for at gå til skriftlig eksamen, at han ikke kunne læse, hvad der stod på opgaverne – ja, nogle gange kunne han ikke engang se de papirer, som lå lige foran ham.
Det var en ung fyr, han var godt begavet og havde fine øjne – men han kunne ikke se opgaverne, når han skulle til eksamen.

Forestillingen skaber problemet
Det kan være svært for andre at forstå, at man kan være så bange for at gå til eksamen, så man mister evnen til at huske, til at læse eller til at se. Men for den, som oplever det, er det helt reelt. For dem er det virkeligheden, og det kan være et kæmpeproblem.
Samtidig er det vigtigt at huske, at det ikke er et reelt pro-blem. Jo, det opleves som et reelt problem for den, som slås med det, men i virkeligheden er det forestillingen om eksamen, de er bange for.
Den, der lider af eksamensskræk, gør sig nogle forestillinger om det at gå til eksamen – forestillinger, som virker så skræmmen-de, at hele systemet lukker ned.
Hvorfor? Hvorfor opstår de forestillinger?
Det varierer fra person til person, og det behøver ikke at have noget med eksamen at gøre. Problemet kan komme til udtryk som eksamensskræk, selv om det opstod et helt andet sted.

Hypnose ændrer følelserne
Men – og det er den gode nyhed – fordi forestillingerne skaber problemet, kan hypnose løse det.
Noget af det, hypnosen er bedst til, er at ændre forestillinger og de følelser, vi knytter til dem.
Populært sagt kan man sige, at den, der lider af eksamens-skræk, har hypnotiseret sig selv ind i en forestilling, som hæmmer og blokkerer. Opgaven for hypnoterapeuten bliver derfor at erstatte den gamle forestilling om eksamen med en, som giver klienten mu-lighed for at vise sig selv fra sin bedste og mest naturlige side.
Det lyder let. Og det er det normalt også.
Blandt andet fordi de fleste, der er bange for at gå til eksa-men, et eller andet sted i deres liv har et område, hvor de er glade for at vise deres kunnen.
Måske står de rigtig godt på ski, og de elsker at konkurrerer med vennerne om, hvem der kommer hurtigst og mest elegant ned af løjperne. Måske arbejder de med noget, som de stolt og gerne viser frem.
Og når man har nogle gode evner på et område i sit liv, over-fører man dem forholdsvis let til et andet område. Så skal man ikke lære noget helt nyt. Man skal bare lære at bruge det, man kender i forvejen, på en ny måde.
At lære dig det, det er hypnotisørens opgave. Hypnotisørens eksamensopgave.

Hvad er fødselshypnose

Jeg vil gerne fortælle dig lidt om, hvad fødselshypnose er og hvad kan du forvente dig af det?

Fødselshypnose er en helt speciel måde at bruge hypnose på, hvor af du som kvinde, vil lære at bringe din krop ind i meget dyb afslappethed, men hvor du stadig er ved opmærksomhed. Du ved altså godt hvad der foregår rundt omkring dig, men du er utrolig afslappet i kroppen. Du bringer den bevidste del af sindet et andet sted hen, mens du ligger og slapper af. Dette kan være til stor gavn hvis det er sådan, at den bevidste del af din opmærksomhed går ind og forstyrrer eller tænker over hvad kan der gå galt eller hvad sker der nu?

Frygt, i forbindelse med og under fødslen

Den frygt, der kan være forbundet med, at du måske ikke har født før eller måske du har hørt nogen historier fra andre, de såkaldte krigshistorier om hvordan fødsler foregår. Hvis de tanker kører i dit sind, så vil du kunne komme til, på en uhensigtsmæssigt måde, at aktivere den følelsesmæssige del af din hjerne og kunne skabe noget frygt. Den frygt der kan opstå inde i sindet, omkring hvordan fødslen vil komme til at gå, vil udløse et stresshormon.

Frygt udløser stresshormon

Stresshormonet udløses automatisk, når vi bliver bange. Hvis stresshormonet er i kroppen, så sker der det, at det får alle muskler til at trække sig sammen. Kroppen vil pga. stresshormonet tro at, vi enten skal kæmpe eller flygte og man kan jo ikke flygte fra en fødsel. Ved fødselshypnose lærer du at bringe din krop ind i så meget afslappethed, så der ikke er stresshormon tilstede. Så kan musklerne arbejde helt af sig selv, sådan som de er designet til. På et tidspunkt bliver der udskilt et hormon og vandet går og fødslen går i gang. Livmoderen begynder at lave veer i et bestemt interval. Man ved endnu ikke i dag om det er et hormon, som kvinden udskiller eller barnet udskiller Intervallerne tiltager selvfølgelig sådan, at selve fødselsveerne bliver kraftigere efterhånden som tiden går og hvis det er, at der er stresshormon tilstede i kroppen, så vil den proces som, ellers er helt naturlig, blive forstyrret. Livmoderen, der er en stor muskel, har nogle muskler der både går på langs og på tværs. Det der sker, når der er stresshormon tilstede under fødslen, er at livmoderen vil knue/trække sig sammen og så vil den naturlige proces udeblive, hvor livmoderen åbner sig nede i ved fødselskanalen og hvor barnet bliver presset ned ud gennem livmodermunden i rytmiske bevægelser. Alt dette er noget der sker helt automatisk.

Fødselshypnose ”af-hypnotiserer” frygten

Ved fødselshypnose bliver du faktisk afhypnotiseret for din frygt. Der bliver skabt tillid, tryghed og ro, sådan at kroppens naturlige morfin lignende stoffer kan være i kroppen, som indofinerne der er kroppens egen smerte lindring. Du vil, ved hjælp af fødselshypnose, være super opmærksom og føle dig godt tilpas, men hvor du har koblet din hjerne fra, så du bare ligger og er i din krop og du kan mærke hvad det er der sker. Det er ikke alle, der får en fuldstændig smertefri fødsel, men jeg vil love dig, at ubehaget omkring fødslen bliver væsentlig reduceret ved at lære fødselshypnose.

Hurtigere fødsel, ved hjælp af fødselshypnose

Udover at du vil komme til at opleve en super behagelig og afslappende fødsel (og for nogen en helt smertefri fødsel). Bliver fødslen også meget hurtigere. Det er der videnskabelig dokumenteret på bla. PubMed at fødslen vil være op til 30 % hurtigere med fødselshypnose.

Kommunikation med dit ufødte barn

En anden ting er også, at du vil lære at tale til dit barn under graviditeten. Hvis du starter med at lære fødselshypnose, når du er omkring 12 uger henne til omkring 1 mdr. før fødslen, så vil du opleve, at du undervejs i den periode lærer, hvordan du kan kommunikere med dit barn i hele den her prænatale fase. Altså før at barnet bliver født, der vil du kunne kommunikere med maven både ved hjælp af tryg og påvirkning og tale og stemmen. Barnets hørelse er udviklet omkring 5mdr.gammelt. Så det kan godt høre vibrationer, lydbølger og dermed høre om det er et venligt miljø, som det kommer ind til. Hvis barnet føler sig trygt, så vil der samtidigt også være en større ro og du har allerede etableret kommunikation med dit barn før det kommer ud. Fødselshypnose er en fantastisk ting hvor du lærer at bringe dig selv ind i så dyb afslappethed, at du kan føde dit barn med den absolutte ro. En fantastisk følelse.

Hvorfor gør det ondt at føde?

Det er kendt, at grunden til, at der opstår smerte ved fødsel, blandt andet skyldes den belastning, det er – både mentalt og følelsesmæssigt – at skulle gøre sig klar til en fødsel. En fødsel er ikke noget, vi er uddannet til at forberede os på, før det opleves, men det er muligt at forberede sit sind til en langt mere behagelig fødsel.

Hvorfor virker fødselshypnose?

Fødselshypnose virker ved, at du lærer at styre din krop ind i så dyb afslappethed, at din krop påvirkes til at frigive serotonin, oxytocin og endorfiner. Alle disse hormoner er med til at få musklerne til at slappe af, så fødslen kan foregå uden stress og besvær. Et par, der har prøvet fødselshypnose, har været på TV2s Go’aften Danmark og fortælle om teknikken.

Hvornår kan jeg starte på fødselshypnose?

Du kan starte allerede nu. Du får 9 måneders adgang til kurset.

Her kan du gå direkte til Jacob Strachotta som udbyder fødselshypnosekurset online – klik her for at gå til Gravidets- og fødselshypnosekurset.